Fra rester til mesterværk

Lær, hvordan du kan få brug af dine gamle garnrester til et nyt smukt projekt.

I denne guide vises der hvordan du kan inkorporere dine garnrester til at strikke den smukke Dorthea Sweater - Mohair Edition. 

 Find opskriften her.

    

Anvendelse af garnrester fra gemmerne til et nyt strikkeprojekt, er en ideel måde, at få ryddet op i garnlageret. 

Jeg vil derfor opfordre jer alle til at kigge jeres garnlager igennem for mohair-rester, ligesom jeg har gjort og tilføje resterne til jeres Dorthea Sweater - Mohair Edition. Det både godt for pengepungen, samt giver det et smukt og unikt indspark til sweateren.

Nedenfor ses en inspiration til Dorthea Sweater - Mohair Edition. 

Instagram: @knittingnotkidding

Men hvordan skal du anvende dine mohair-rester til Dorthea Sweater - Mohair Edition?

Det kan være svært at vide om du har mohair-rester nok til at strikke Dorthea Sweater - Mohair Edition udelukkende i rester. Derfor kan det være at man bliver nødt til at tilkøbe lidt ekstra garn ngl. som følgetråd til mohair-resterne. 

Derfor har jeg lavet en guide nedenfor, som kan hjælpe dig til at beregne om din mængde af mohair-rester rækker til hele sweateren, eller du skal tilkøbe lidt ekstra. 

1. Step: Find den samlede løbelængde til projektet. 

Eks. Tager vi udgangspunkt i, at strikke en str. S, hvor den samlede garnmængde er på i alt 375 g. Oulu. Oulu har en løbelængde på ca. 237 m pr. ngl. på 25 g. 

Det vil derfor sige at den samlede løbelængde for at strikke en str. S er: 

375/25 = 15 ngl. 

237*15 = 3555 m. 

2. Step: Beregn samlede løbelængde på dine mohair-rester. 

VIGTIG: Forskellige mohair ngl. har forskellige løbelængder og dette skal der tages højde for i beregningen. 

Eks. Tager vi udgangspunkt i mine mohair-rester, som består af dette håndfarvede mohair, hvor der er en løbelængde på 210 m pr. ngl. på 25 g. 

Her har jeg i alt 195 g, hvilket derfor vil sige at den samlede løbelængde for mohair-resterne er: 

195/25=7,8 ngl. 

7,8*210=1638 m. 

3. Step: Træk din samlede løbelængde for mohair-resterne fra den samlede løbelængde og køb evt. ekstra ngl. 

Eks. Tager vi udgangspunkt i overstående eksempler med en samlet løbelængde på sweateren i str. S på 3555 m og en samlet løbelængde for mohair-resterne på 1638 m, vil dette derfor svare til en mangel på: 

3555-1638=1917 m. 

Dette svarer derfor til et indkøb af Oulu garn på: 

1917/237=8,1 ngl Oulu = 8-9 ngl. Oulu. 

4. Step: Find ud af hvor mange følgetråde du evt. skal strikke med. 

VIGTIG: Dette step, skal der kun tages højde for, hvis dine mohair-rester ikke rækker langt nok til hele sweateren. 

Eks. Tager vi fortsat udgangspunkt i overstående eksempler med en samlet løbelængde for mohair-rester op i alt 1638 m vil dette betyde, at der skal strikkes med 2 følgetråde Oulu og en tråd mohair-rester, så man samlet strikker med 3 tråde mohair. 

Man beregner dette ved at tage den samlede løbelængde for hele sweateren, som i vores eksempel er 3555 m for en str. S og dele med de i alt 3 tråde sweateren strikkes i. 

3555/3=1185 m. 

Det vil sige at hver tråd som der skal strikkes med, skal kunne række til i alt 1185 m. Da de 1638 m af mohair-rester er over dette antal på 1185 m, vil de derfor godt kunne bruges til en enkelt tråd i sweateren.

Der kan i vores tilfælde ikke strikkes med 2 tråde mohair-rester, da dette vil kræve en samlet løbelængde for mohair-resterne på: 

1185*2=2370 m. 

På samme måde er det gældende, hvis man ønsker kun at strikke sweateren i mohair-rester. Dette ville kræve en samlet løbelængde for mohair-resterne på: 

1185*3=3555 m. 

Derfor er det vigtigt at beregne den samlede løbelængde på ens mohair-rester og tilpasse det til den ønskede str. man vil strikke. I overstående tilfælde er det beregnet til en str. S.