Wilma Sweater er en smuk, klassisk sweater med fine detaljer ved raglanudtagningerne. Den er perfekt til efterårs- og vintersæsonen med sin høje hals og mulighed for at vælge mellem brede eller mere tætsiddende ærmer. Opskriften er designet til at være fleksibel, så du kan justere sværhedsgraden ved at vælge mellem forskellige teknikker, hvilket gør den egnet både for begyndere og øvede strikkere. Der er videoguides tilgængelige undervejs.
Arbejdsgang:
Wilma sweater strikkes oppefra og ned. Først dannes rullekraven og derefter bærestykket ved at strikke udtagninger. Ærmemaskerne sættes til hvile, mens kroppen strikkes. Til sidst strikkes hvert ærme med- eller uden indtagninger.
Størrelsesguide:
Denne sweater bør have et bevægelsesrum på ca. 20-25 cm i forhold til dit brystmål. Størrelsen XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL vil svare til et brystmål målt på egen krop på 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 105-110 (110-115) 115-120 cm. Mål dig selv inden du begynder at strikke, for at vurdere hvilken størrelse der passer dig bedst. Hvis du fx. måler 90 rundt om det bredeste sted på brystet, bør du strikke i en str. S, som har overvidden 113 cm og vil derfor skabe et bevægelsesrum på 23 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Pasform (efter vask):
Overviddemål: 111 (113) 117 (121) 127 (135) 141 cm. cm.
Ærmer (målt fra under ærmegabet): 50 (50) 50 (52) 52 (52) 52 cm
Rullekrave: 18 cm (kortere rullekrave) eller 21 cm (længere rullekrave).
Krop (målt fra halskant inkl. ribkant i bunden): 60 (61) 62 (63) 64 (65) 66 cm.
Bredde: 55 (56) 58 (61) 64 (67) 70 cm.
Strikkefasthed: 20 masker x 28 rækker på pind 4 mm i glatstrik.
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40 og 100 cm).
Materialer: 1 tråd Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m) kan strikkes sammen med 1 tråd Tilia Mohair fra Filcolana (25 g = 210 m).
Se evt. www.atheneknitwear.com for yderligere garnalternativer og anbefalinger til Wilma Sweater.
Garnforbrug: 650-700 (650-700) 700 (750-800) 800-850 (850) 850-900 g Peruvian Highland Wool. Find Peruvian her., og 150-175 (175) 175 (175-200) 200-225 (200-225) 225 g Tilia Mohair. Find Tilia her.
Sværhedsgrad: 2 ud af 5 stjerner (begynder/øvet).
Opskriften sendes som PDF.