Aura Tee er et elegant og tidløst design, der kombinerer enkelhed med raffinerede detaljer. De fine ærmer og den smukke knapstolpe over den ene skulder giver trøjen et unikt og feminint udtryk. Det er et design, der balancerer mellem klassisk elegance og moderne æstetik, perfekt til enhver garderobe.
Arbejdsgang:
Aura Tee strikkes oppefra og ned. Først strikkes rygstykket, og dernæst formes skuldrene ved udtagninger, der leder over til forstykket. Når ryg- og forstykke er strikket sammen, fortsættes arbejdet med kroppen. Derefter samles der masker op til ærmerne, og til sidst strikkes halskraven. Afslutningsvis hæftes alle ender.
Størrelsesguide:
Denne sweater bør have et bevægelsesrum på ca. 12-19 cm i forhold til dit brystmål, alt efter hvordan du ønsker fittet. Størrelsen 3XS (2XS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL vil svare til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 105-110 (110-115) 115-120 (120-125) 125-130 cm.
Mål dig selv inden du begynder at strikke, for at vurdere hvilken størrelse der passer dig bedst. Hvis du fx. måler 92 rundt om det bredeste sted på brystet, bør du strikke i en str. S, som har overvidden 107 cm og vil derfor skabe et bevægelsesrum på 15 cm.
Størrelser: 3XS (2XS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Pasform (efter vask):
Overviddemål: 93 (98) 102 (107) 116 (120) 124 (129) 133 (138) 142 cm.
Krop (målt fra skulder til bund): 60 (60) 64 (64) 67 (68) 70 (72) 74 (76) 78 cm.
Ærmer (målt fra ærmegab til ribkanten i bunden af ærmet): 14 (14) 14 (14) 14 (14) 14 (14) 14 (14) 14 cm
Bredde: 30 (30) 32 (32) 33,5 (34) 35 (36) 37 (38) 39 cm.
Strikkefasthed: 18 masker x 30 rækker på pind 5 mm i glatstrik = 10 cm x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40 cm og 80/100 cm), rundpind 4,5 mm (40 cm og 80/100 cm) samt strømpepinde 4,5 mm. Alternativt kan du anvende magic loop-teknikken i stedet for strømpepinde
Materialer: 1 tråd Drops Extra Fine Merino fra Drops (50 g = ca. 105 m) kan strikkes sammen med 1 tråd Drops Kid-Silk Mohair fra Drops (25 g = ca. 200 m), 3 knapper (ø = 20-22 mm).
Garnforslag: 450-500 (500) 500 (500-550) 500-550 (550-600) 600-650 (600-650) 650-700 (650-700) 700-750 g Drops Extra Fine Merino. Find Drops Extra Fine Merino her, og 175-200 (200) 200 (200-225) 200-225 (225-250) 250-275 (250-275) 275-300 (275-300) 300-325 g Drops Kid-Silk Mohair. Find Drops Kid-Silk Mohair her. 3 knapper (ø = 20-22 mm).
Se evt. www.atheneknitwear.com for flere garnalternativer og anbefalinger til Aura Tee.
Opskriften sendes som PDF.