
Athene Sweater er en tidløs og detaljerig sweater med et karakteristisk mønster, der går igen i raglanudtagningerne, afslutningen på ærmer og krop samt i de fine slidser – både midt bag på ryggen og ved ærmerne. Sweateren kan tilpasses efter din ønskede pasform – opskriften indeholder både en kort (eks. navyfarvet Athene Sweater) og en lang model (eks. marzipanfarvet Athene Sweater).
Med garnalternativerne nedenfor kan du tilpasse sweateren, så den fungerer året rundt – både på kolde vinterdage og lune sommeraftener.
Størrelsesguide:
Athene Sweater er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10–15 cm i forhold til dit brystmål, afhængigt af hvor løs eller tæt du ønsker, at den skal sidde. Størrelse 3XS (2XS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL. Svarer til et brystmål (målt på egen krop) på: 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 105-110 (110-115) 115-120 (120-125) 125-130 cm
Mål dig selv rundt om det bredeste sted på brystet, før du går i gang med at strikke, for at finde den rette størrelse.
Eksempel: Hvis du måler 95 cm om brystet, bør du vælge en str. S, som har en overvidde på ca. 109 cm – hvilket giver et bevægelsesrum på 14 cm.
Størrelser: 3XS (2XS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Pasform (efter vask):
Overviddemål: 91 (97) 103 (109) 114 (120) 126 (131) 137 (142) 149 cm.
Ærmer (målt fra under ærmegabet): 47 (47) 47 (47) 47 (47) 47 (47) 47 (47) 47 cm.
Krop - kort model (målt fra halskant til bunden): 55 (57) 58 (60) 59 (62) 64 (66) 65 (67) 69 cm.
Krop - lang model (målt fra halskant til bunden): 61 (63) 64 (66) 65 (68) 70 (72) 71 (73) 75 cm.
Bredde: 27,5 (28,5) 29 (30) 29,5 (31) 32 (33) 32,5 (33,5) 34,5 cm.
Strikkefasthed: 21 masker x 30 rækker på pind 4 mm i glatstrik = 10 cm x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40 og 100 cm), Rundpind 3 mm (40 cm).
Materialer: 1 tråd no. 1 fra Önlig (50 g = 180 m). Se flere garnalternativer nedenfor.
Garnforbrug: 250-300 (250-300) 250-300 (300-350) 350-400 400-450 (400-450) 450-500 (450-500) 500-550 (500-550) 550 g Önling no. 1. Find Önling no. 1 her.
Eller du kan anvende 250-300 (250-300) 250-300 (300-350) 350-400 400-450 (400-450) 450-500 (450-500) 500-550 (500-550) 550 g Önling no. 3. Find Önling no. 3 her.
som evt. kan strikket sammen med 125-150 (125-150) 125-150 (150-175) 175-200 200-225 (200-225) 225-250 (225-250) 250-275 (250-275) 275 g Önling no. 10 (mohair). Find Önling no. 10 her.
Eller – hvis du ønsker en lettere version – kan Önling no. 3 også strikkes sammen med 250–300 (250–300) 250–300 (300–350) 350–400 400–450 (400–450) 450–500 (450–500) 500–550 (500–550) 550 g Önling No. 21, et sommergarn, som gør, at trøjen ikke bliver for varm og dermed perfekt til sommerbrug. Find Önling no. 21 her.
Når du handler via disse links, støtter du Athene Knitwear – uden ekstra omkostninger for dig. Det hjælper os med at skabe endnu flere smukke designs, og det betyder virkelig meget for os.
Se evt. www.atheneknitwear.com for yderligere garnalternativer og anbefalinger til Athene Sweater.
Sværhedsgrad: 3 ud af 5 stjerner.
Opskriften sendes som en PDF-fil til din mail.