
Dorthea Sweater er en af mine allerførste opskrifter og har derfor en helt særlig plads i mit hjerte. Den er en smuk sweater med fine detaljer, store ballonærmer og en kombination af forskellige strukturer, der giver et unikt udtryk. Opskriften er designet til at være både nem og hurtig at strikke, og jeg har inkluderet videoguides undervejs, så alle – uanset erfaring – kan være med.
Arbejdsgang:
Dorthea Sweater strikkes oppefra og ned. Først dannes halsen, derefter bærestykket ved at strikke udtagninger. Ærmemaskerne sættes til hvile, mens kroppen strikkes. Herefter strikkes ærmerne som det sidste.
Størrelsesguide:
Denne sweater bør have et bevægelsesrum på ca. 32-35 cm i forhold til dit brystmål. Størrelsen XS (S) M (L) XL vil svare til et brystmål målt på egen krop på 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 105-110 cm. Mål dig selv inden du begynder at strikke, for at vurdere hvilken størrelse der passer dig bedst. Hvis du fx. måler 90 rundt om det bredeste sted på brystet, bør du strikke i en str. S, som har overvidden 123 cm og vil derfor skabe et bevægelsesrum på 33 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Overviddemål: 115 (123) 130 (134) 145 cm.
Strikkefasthed: 14 masker x 26 rækker på pind 6 mm i strikkefasthed-mønstret.
Vejledende pinde: Rundpind 6 mm (40, 60 og 80 cm), Rundpind 5 mm (40 og 80 cm) og strømpepinde 5 mm. Find pinde her.
Materialer: 1 tråd Lily fra Infinity Hearts (50 g = 100 m) strikkes sammen med 1 tråd Kid-Silk Mohair fra Drops (25 g = 210 m).
Her er der anvendt farverne: 05 grøn og 12 lysegrøn i Lily og farven 18 æblegrøn i Kid-Silk Mohair.
Se evt. www.atheneknitwear.com for yderligere garnalternativer og anbefalinger til Dorthea Sweater.
Garnforslag: 450-500 (550) 600-650 (650-700) 700 g Lily. Find Lily her., og 125 (125-150) 150 (175) 175 g Kid-Silk Mohair. Find Kid-Silk her.
Sværhedsgrad: 2 ud af 5 stjerner (begynder/let øvet)
Opskriften sendes som PDF.